Det gør EU
En indsats mod klimaforandringer er afgørende for en sikker og fremgangsrig fremtid i Europa og på verdensplan. Derfor er EU fast besluttet på at blive verdens første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Klimaindsatsen går videre end at reducere drivhusgasemissionerne: Vores initiativer fremmer den europæiske industris innovation og konkurrenceevne, støtter ren vækst, forbedrer sikkerheden og styrker modstandsdygtigheden. EU samarbejder med medlemsstaterne om at fremme og gennemføre en socialt retfærdig omstilling til gavn for alle europæere.
EU's vigtigste klimapolitiske mål er at
- dekarbonisere og reducere emissioner for at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig
- integrere klimaindsatsen i alle EU-politikker
- fremme innovation gennem forskning og investeringer
- sætte borgerne i centrum for den rene og retfærdige omstilling
- sætte lokalsamfundene i stand til at tilpasse sig og opbygge modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger
- lede den globale indsats for modvirkning af, tilpasning til og finansiering af håndtering af klimaforandringer
Fakta og tal
Indsatsområder
Mål og regler for, at EU kan blive klimaneutral
Foranstaltninger til forberedelse af nuværende og fremtidige virkninger af klimaforandringer
Fælles håndtering af klima- og naturkriser
Et cap and trade-system til omkostningseffektiv reduktion af emissioner
Anvendelse af teknologi til reduktion af industriens CO<sub>2</sub>-emissioner
Reduktion af emissioner fra kraftige drivhusgasser
Fjernelse af CO<sub>2</sub> fra atmosfæren og langsigtet lagring heraf
Tiltag med henblik på en bæredygtig, klimavenlig arealanvendelse
Reduktion af emissioner på veje, til søs og i luften
Ozonlagsnedbrydende stoffer
De vigtigste resultater
- I 2023 var EU's drivhusgasemissioner 37 % lavere end i 1990, hovedsagelig på grund af en stigning i vedvarende energi. Dette øger tilliden til EU's evne til at opfylde 2030-klimamålet om at reducere emissionerne med mindst 55 %.
- Emissionerne fra elproduktion og opvarmning faldt med 24 % mellem 2022 og 2023 som følge af mere vind- og solenergi og skiftet væk fra kul.
- EU's emissionshandelssystem (EU ETS) spiller en central rolle ved at få forurenerne til at betale for deres drivhusgasemissioner, tilvejebringe renere alternativer og generere indtægter til finansiering af den grønne omstilling. I 2023 har det reduceret emissionerne fra kraftværker og industrianlæg med ca. 47 % i forhold til 2005.
- For at beskytte mennesker mod hyppigere ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, tørke og oversvømmelser sikrer EU's tilpasningsstrategi en mere intelligent, hurtigere og mere effektiv indsats.
- Innovationsfonden er et af verdens største finansieringsprogrammer, der støtter udbredelsen af nettonulteknologier og innovative teknologier. Det bidrager til at dekarbonisere den europæiske industri og fremmer samtidig dens konkurrenceevne. Det finansieres gennem EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og vil yde ca. 40 mia. EUR fra 2020 til 2030 baseret på en kulstofpris på 75/tCO2.
- Klimaforandringer er et globalt fænomen, og det er ikke nok at reducere emissionerne i EU alene. Det er derfor, EU fremmer klimaindsatsen på verdensplan, navnlig ved at deltage i FN's klimakonference (COP).
- For at opnå global klimaneutralitet deltager Europa-Kommissionen aktivt i multilaterale forhandlinger inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer på årlige partskonferencer (COP). EU har bidraget til at nå vigtige milepæle, herunder Parisaftalen og ny finansiering til støtte for sårbare udviklingslande.
- EU, medlemslandene og Den Europæiske Investeringsbank er den største bidragyder af offentlig klimafinansiering til udviklingslandene. På COP29 i Baku blev landene enige om at fordoble deres klimafinansieringsmål til 200 mia. USD om året senest i 2030 under det nye kollektive kvantificerede mål for klimafinansiering.
I fokus
EU's emissionshandelssystem (EU ETS) har hjulpet os med massivt at reducere forbruget af fossile brændstoffer, mindske vores afhængighed af import og fremme store investeringer i ren energi. I en situation med øgede udsving i energipriserne og geopolitiske spændinger er det imidlertid nødvendigt at modernisere den og gøre den mere fleksibel.
Kommissionen har bebudet en ny foranstaltning, der skal styrke EU ETS ved at øge markedsstabilitetsreserven, som er det instrument, der sikrer et stabilt og velfungerende CO2-marked.
Den foreslåede ændring vil sætte en stopper for, at overskydende kulstofkvoter automatisk bliver ugyldige, men at de bevares som en buffer til støtte for markedsstabiliteten. Dette vil ruste os bedre til at reagere på den fremtidige markedsudvikling, bl.a. en potentiel knaphed i udbuddet i de kommende årtier.
Denne side blev sidst opdateret den 22 maj 2026