Det bruges EU-budgettet til:
Gennem Den Europæiske Unions (EU's) budget finansieres projekter og investeringer til gavn for mennesker i hele Europa. Budgettet støtter borgere, virksomheder og regioner i og uden for EU.
Gennem EU-budgettet investeres der i områder, hvor samarbejde fører til bedre resultater: jobskabelse, modernisering af sundhedspleje og uddannelse, finansiering af banebrydende forskning, støtte til europæiske virksomheder og styrkelse af sikkerheden. EU-budgettet bidrager også til forbedring af transport- og energinettene, bekæmpelse af klimaændringer samt fremme af digital innovation.
Takket være EU-budgettet kan EU handle hurtigt i tilfælde af katastrofer ved at udsende brandsluknings- eller redningshold og ved at bistå medlemsstaterne ved større kriser såsom covid-19-pandemien eller konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Det nuværende langsigtede EU-budget, også kaldet den flerårige finansielle ramme (FFR), løber fra 2021 til 2027. Det udgør ca. 1,2 bio. EUR, svarende til ca. 1 % af EU's BNP, og suppleres af NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument med et budget på ca. 800 mia. EUR.

EU-budgettet supplerer de nationale budgetter. Dets fokus ligger på områder, hvor en fælles indsats har større virkning, end hvad landene ville kunne opnå på egen hånd. Hvert år vedtages der et årligt budget inden for den langsigtede ramme, der støtter prioriteter såsom:
- Konkurrenceevnen, skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet, fremme af den grønne og den digitale omstilling
- Projekter med en europæisk dimension såsom grænseoverskridende infrastruktur, udveksling af studerende eller flerlandeprojekter
- Fødevaresikkerhed, støtte til landbrugere, fremme af bæredygtigt landbrug og en høj livskvalitet i alle regioner
- Forsvar og sikkerhed
- Fælles reaktion på kriser og nødsituationer såsom covid-19-pandemien eller konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine
- EU's globale indsats gennem internationale partnerskaber, udviklingsbistand og humanitær bistand.
Udarbejdelsen af det næste langsigtede EU-budget er allerede i gang, for Unionen har brug for et nyt flerårigt budget fra 2028.
Nøgletal
Indsatsområder
Den aktuelle debat om budgettet, og hvordan det har udviklet sig med tiden
Oplysninger om det nuværende budget (2021-2027) og det foregående budget (2014-2020)
Fakta og tal om EU som låntager på kapitalmarkederne
Læs om, hvordan det årlige budget udarbejdes, gennemføres og vurderes
Oplysninger om gennemførelsen og resultaterne af EU-budgettet og dets programmer
Oplysninger om modtagere af budgetmidler, resultater af regionalpolitiske projekter samt data vedrørende finansiering og resultater inden for rammerne af EU-finansierede programmer
Foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet
Finansiering til støtte for den europæiske industri og fremme af investeringer i kritiske teknologier
Vigtige resultater:
- EU er den største donor af humanitær bistand. I 2024 blev der fra EU-budgettet afsat over 2,49 mia. EUR til humanitær bistand, som kom mere end 300 millioner mennesker til gode
- I 2024 blev der afsat næsten 61 mia. EUR til støtte for klimamålene og over 14 mia. EUR til biodiversitetsmålene. Dette svarer til henholdsvis 32 % og 6,7 % af det samlede EU-budget
- I 2024 gik næsten 38 mia. EUR af EU-budgettet til ligestilling mellem kønnene, hvilket svarer til 19 % af det samlede budget
- EU's satellitnavigationssystem Galileo anvendes af over 4 milliarder smartphonebrugere i hele verden
- Gennem EU-budgettet har 16 millioner mennesker siden 1987 kunnet deltage i Erasmus-programmet og således studere, følge en uddannelse eller arbejde i udlandet
- Investeringer over EU-budgettet finansierede i perioden 2014-2020 anlæggelsen af 3 613 km grænseoverskridende elkabler
- Siden begyndelsen af Ruslands aggression mod Ukraine har EU ydet en hidtil uset og omfattende støtte til Ukraine og dets befolkning. EU har mobiliseret mere end 158 mia. EUR i finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte, herunder på vigtige områder såsom minerydning, energi og retsforfølgning af Ruslands forbrydelser
- Over 30 Nobelpriser er blevet uddelt til forskere, hvis arbejde har modtaget støttet fra EU-budgettet, hvilket viser, at EU udmærker sig inden for videnskab
- I 2024 blev fem Oscar-nominerede film finansieret over EU-budgettet, hvilket viser den virkning støtten har for de kreative sektorer.
I fokus
Gennem Den Europæiske Unions (EU's) budget støttes projekter og investeringer, der skal forbedre de europæiske borgeres livskvalitet. Budgettet støtter borgere, virksomheder og regioner i og uden for EU.
Udarbejdelsen af det næste langsigtede EU-budget er allerede i gang, for Unionen har brug for et nyt flerårigt budget fra 2028.
I juli 2025 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til det nye langsigtede budget. Der er tale om et enklere budget, som yderligere øger virkningen af investeringer med EU-merværdi.
Denne side blev sidst opdateret den 9 marts 2026