En enestående fælleseuropæisk demokratisk begivenhed
Konferencen om Europas fremtid var en serie af borgerstyrede debatter, som afholdtes fra april 2021 til maj 2022, og som gav folk fra hele Europa mulighed for at udveksle idéer og bidrage til at forme vores fælles fremtid. Processen blev afsluttet med indgivelsen af 49 forslag til EU-institutionerne.
Som det første initiativ af sin art var konferencen en stor fælleseuropæisk demokratisk begivenhed. Det var en kombination af borgerstyrede debatter med innovative værktøjer, herunder en flersproget digital platform, hvor alle europæere havde mulighed for at udveksle idéer, samt nationale og europæiske borgerpaneler.
Vi opfordrede især unge til at deltage og dele deres idéer. Og europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer og andre organisationer lavede også arrangementer, så der blev involveret så mange mennesker som muligt.
På konferencen lykkedes det med mere end 5 millioner unikke besøgende på platformen og over 700 000 eventdeltagere at skabe et offentligt forum for en åben, inkluderende og gennemsigtig debat med borgerne om en række vigtige prioriteter og udfordringer.

De endelige rapporter og forslag
Efter en enestående proces, der varede et år, og som var fyldt med debatter, overvejelser og samarbejde mellem borgere fra hele EU om, hvilket Europa de gerne vil leve i i fremtiden, blev konferencen officielt afsluttet på Europadagen den 9. maj 2022 i Strasbourg.
Ved denne lejlighed fremlagde formændene for konferencens bestyrelse en endelig rapport med 49 forslag for formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Forslagene indeholdt ni hovedemner:
De omfattede generelle mål og mere end 300 konkrete foranstaltninger.
Se eksempler på forslag til konkrete initiativer, som er blevet fremsat
Kommissionens opfølgning på resultatet af konferencen
Den 17. juni 2022 offentliggjorde Kommissionen en detaljeret vurdering af, hvordan der kan følges op forslagene fra konferencen. Den indeholder et overblik over de næste skridt og beskriver, hvordan man bedst kan lære af konferencen og integrere deltagelsesdemokratiet i EU's politikker og lovgivning.
Med udgangspunkt i denne succes har Kommissionen f.eks. indført en ny generation af EU-borgerpaneler. Disse paneler samler borgerne for at drøfte og fremsætte anbefalinger forud for centrale politiske initiativer.
Læs mere om de europæiske borgerpaneler
På grundlag af konferencens endelige rapport bebudede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en række nye forslag i sin tale om Unionens tilstand 2022 samt i den ledsagende hensigtserklæring. Disse forslag blev også medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 2023.
For at opretholde engagementet og holde konferencens deltagere ajour blev der afholdt et feedbackarrangement i december 2022. Det var en lejlighed til at forklare borgerne, hvordan de tre EU-institutioner følger op på forslagene fra konferencen.
Dokumenter
- български
- español
- čeština
- Deutsch
- eesti
- ελληνικά
- English
- français
- Gaeilge
- hrvatski
- italiano
- latviešu
- lietuvių
- magyar
- Malti
- Nederlands
- polski
- português
- română
- slovenčina
- slovenščina
- suomi
- svenska
Faktablade
- български
- español
- čeština
- Deutsch
- eesti
- ελληνικά
- English
- français
- Gaeilge
- hrvatski
- italiano
- latviešu
- lietuvių
- magyar
- Malti
- Nederlands
- polski
- português
- română
- slovenčina
- slovenščina
- suomi
- svenska
- български
- español
- čeština
- Deutsch
- eesti
- ελληνικά
- English
- français
- Gaeilge
- hrvatski
- italiano
- latviešu
- lietuvių
- magyar
- Malti
- Nederlands
- polski
- português
- română
- slovenčina
- slovenščina
- suomi
- svenska