Workshops & inspirationsoplæg

Jeg hjælper kommuner, destinationsselskaber, erhvervshuse og brancheorganisationer med at løfte deres turismeerhverv gennem praksisnære workshops. Deltagerne går hjem med konkrete værktøjer, de kan bruge med det samme – og som kan mærkes i deres synlighed, salg og gæsteoplevelse. Mine workshops bruges typisk i netværk, udviklingsforløb og erhvervsindsatser, hvor der er brug for et fælles fagligt løft og konkrete resultater hos virksomhederne.

Jeg holder ca. 30 workshops om året. Mine workshops er altid skræddersyede til de pågældende aktører og destination. Workshoppen kan afholdes fysisk eller online, over 2-3 timer, en halv eller hel dag (flere dage som en serie) afhængig af tema og jeres ønsker.

Tidligere samarbejdspartnere: Destination Sønderjylland, Visit Køge, Business Faxe, Stevns Erhverv, Turisme Faxe, Experience Fredericia, Visit Fredericia, Visit Herning, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Sydjylland m.fl. Det er meget typisk, at mine samarbejdspartnere booker mig flere gange. Erhvervshuset har f.eks. booket mig i 2024, derefter i 2025 og nu igen her i 2026.

Jeg laver workshops i alt fra salg, til markedsføring, gæsteservice og forretningsudvikling. Mit format er altid hands-on, levende og spækket med konkrete eksempler og guldkorn, man ikke kan google sig til. Du kan se 6 eksempler herunder (listen er ikke udtømmende):

Se eksempler

Grøn kommunikation i praksis

En workshop om, hvordan virksomheder kan kommunikere troværdigt om ansvarlige indsatser uden at falde i greenwashing-fælden. Vi arbejder med formuleringer, eksempler og konkrete greb til at gøre kommunikationen mere ærlig, relevant og brugbar. Velegnet til virksomheder, der allerede gør noget, men har brug for hjælp til at fortælle om det på en god måde (Erhvervshuset har booket denne specifikke workshop 5 gange)

Få flere direkte bookinger

En workshop om, hvordan turismevirksomheder kan mindske afhængigheden af OTA’er og styrke deres egen bookingkanal.Vi arbejder med billboard-effekten, gæsternes beslutningsrejse og konkrete greb, der kan øge andelen af direkte bookinger. Velegnet til overnatningssteder, der vil styrke indtjening og ejerskab over egne gæster.

Cathleen holdt et indlevende oplæg om brugen af online booking platforme både ift. overnatningssteder og øvrige oplevelsesudbydere. Oplægget var højaktuelt og vedkommende, blev formidlet professionelt og med et glimt i øjet. Vores inviterede turismeerhvervsliv tog godt imod oplægget og kvitterede med positiv feedback.

Ane dolward, chefkonsulent hos business faxe (har booket cathleen i 2024, 2025 og 2026)

Social proof er effektiv markedsføring

En workshop om, hvordan anmeldelser og kundetillid kan bruges strategisk i markedsføringen. Deltagerne får konkrete idéer til at indsamle, placere og bruge anmeldelser på tværs af hjemmeside, sociale medier og salgsmateriale. Velegnet til virksomheder, der vil styrke tilliden, øge synligheden og skabe flere bookinger.

Bliv fundet lokalt med Google

En workshop om, hvordan turismevirksomheder kan arbejde strategisk med deres Google Business Profile. Vi ser på synlighed i lokale søgninger, korrekt opsætning og optimering af profiler med anmeldelser, billeder og opslag. Velegnet til virksomheder, der vil være lettere at finde for både lokale gæster og områdets besøgende.

“Vores LinkedIn forløb med Cathleen har været ekstremt værdifuldt for vores lokale turismeaktører, og den positive feedback fra deltagerne har primært gået på Cathleens enormt praksisnære og “lowkey” måde at tilgå både workshop, forløb og især deltagerne på. Vi kan til hver en tid anbefale det til andre i branchen.”

Malou trabjerg, teammanager turisme hos experience fredericia (har booket cathleen i 2025 og i 2026)

Udnyt LinkedIn strategisk

En workshop om, hvordan LinkedIn kan bruges strategisk i turismebranchen til at skabe synlighed, styrke sin position og åbne nye forretningsmuligheder. Deltagerne får inspiration til indhold, relationer og en realistisk tilgang til platformen med fokus på kunder, presse, samarbejder og salg. Velegnet til turismevirksomheder, der vil sælge møder og events til B2B og B2G. Kan laves som et miniforløb.

Eventmarkedsføring for 0 kr.

En workshop om, hvordan mindre events og oplevelser kan skabe mere synlighed uden annoncebudget. Deltagerne lærer blandt andet at bruge Facebook-begivenheder, Kultunaut og Google mere strategisk i deres markedsføring. Velegnet til arrangører og turismeaktører, der vil arbejde mere systematisk med gratis synlighed.

Få et tilbud

Skal vi finde den rigtige workshop til jer?

Jeg holder også workshops inden for en række andre relevante emner i turismebranchen, bl.a. TripAdvisor, Instagram, psykologiske salgsstrategier, tiltrækning af tyske gæster, menu engineering for restauranter og hvordan du kan øge din omsætning med gavekort – og mange flere.

Jeg hjælper gerne med at finde det emne og format, der passer bedst til jeres virksomheder, netværk eller indsats.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om indhold, målgruppe og pris.

Du kan også booke mig til et inspirationsoplæg på 30 min – 1 time, f.eks. i forbindelse med et årsmøde, kick-off eller lignende.